Hotel Lohningerhof
Hotel Lohningerhof er et lækkert hotel indrettet i en autentisk østrigsk stil, med en beliggenhed kun 300 meter fra Maria Alm centrum. Ikke nok med det, er der også kun 300 meter til den nærmeste lift, som giver dig adgang til resten af skiområdet. Værterne på hotel Lohningerhof er meget venlige og vil gøre alt for, at du kan nyde din skiferie og dermed få den bedste oplevelse hos dem. Hotellet byder på en rigtig god restaurant, en dejlig wellnessafdeling med sauna, dampbad og en fornyelig opført pool, som du frit kan benytte under opholdet på hotellet.
Værelsestyper
Alle værelser er lyse og flot indrettede med eget badeværelse. Der er også TV, radio og føntørrer. Derudover er der balkon på næsten alle værelser.
Dobbeltværelse med plads til 2 personer: Værelset er cirka 22 m2, og har en dobbeltseng.
Dobbeltværelse med plads til 2-3 personer: Værelset er cirka 26 m2. Der er en dobbeltseng og en ekstra opredning på sovesofa i samme rum.
Juniorsuite med plads til 2-4 personer: Værelset er cirka 30m2. Der er en dobbeltseng. Derudover er der 2 opredninger på en sovesofa i samme rum.
Familiesuite med plads til maks. 5 personer: Værelset er cirka 40 m2. Der er et separat soveværelse med en dobbeltseng. Derudover mulighed for 3 opredninger i stuen på sovesofa.
Familieværelse med plads til maks. 4 personer: Værelset er cirka 40 m2. Der er 2 for enden af gange, hvor der kan lukkes af så man har 2 værelser som ligger overfor hinanden. I det ene værelse har man en dobbeltseng og badeværelse. I det andet værelse er der en køjeseng til 2 børn og et ekstra badeværelse.
Pension:
Der er halvpension inkluderet som omfatter morgenbuffet og en 3-retters aftenmenu med forskellige valgmuligheder. Der er salatbar. Til børnene er der gode valgmuligheder. Nogle aftener kan der dog forekomme buffet.
Faciliteter:
Wellness med sauna, dampbad og infrarød kabine. Der er også mulighed for solarium mod betaling.
Pool på hotellet.
Meget hyggelig hotelbar.
Øvrigt:
Sengelinned og håndklæder er inkluderet.
Gratis WiFi.
Gratis parkering.
Skikælder.
Turistskat / Kurtaxe / Infrastrukturafgift : Skal betales direkte på indkvarteringsstedet. Turistskat udgør Euro 2,05 pr. dag for alle personer over 15 år. Infrastrukturafgift udgør Euro 3,84 pr. dag for alle over 15 år og 1.92 pr. dag for børn i alderen 6-15 år.
Maria Alm
Maria Alm er en populær skidestination, og med god grund. Maria Alm er beliggende i regionen Salzburg i Østrig og er kendt for sit fantastiske landskab og alsidige terræn, der passer til skiløbere på alle niveauer. Skiområdet byder på masser af muligheder for hele familien og er særligt kendt for de gode skiforhold, der er til børn, samt de mange aktiviteter uden for pisterne. Maria Alm er en del af det store skiområde Hochkönig, der med 120 kilometer pister danner rammerne for en varieret skifornøjelse med udfordringer til hele familien, da området spænder fra bløde børnebakker til udfordrende sorte pister for de mere erfarne skiløbere. Udover at være en fantastisk skidestination er Maria Alm også kendt for sin charmerende landsby og autentiske østrigske atmosfære. Besøgende kan være sikre på at nyde god traditionel mad og drikke i de lokale restauranter og barer efter en dag i det skønne terræn. Derudover er området særligt kendt for sin snesikkerhed, der har backup af adskillige snekanoner, som er med til at sikre gode skimuligheder. Med en skiferie til Maria Alm er der helt sikkert noget at tilbyde til enhver skiløber, uanset niveau eller interesser. Skiløb i Maria Alm Maria Alm er et fantastisk skisportssted, der ligger tæt ved skiområderne Hintermoos, Hinterthal, Dienten og Mühlbach i skiregionen Hochkönig, som liftkortet også giver adgang til. Mellem de forskellige områder kører en skibus, hvor gæster med liftkort kører gratis med. Selve skiområdet i Maria Alm er opdelt i to, hvoraf området Natrun er et mindre område omkring Maria Alm by, der er særligt velegnet til nybegyndere og børn, da det med begynderbakker giver de bedste forudsætninger for en god oplevelse med de første sving på ski. Fra Natrun området er det hurtigt og nemt med gondolbanen at komme til det store skiområde ved Aberg. Herfra er der god forbindelse til de øvrige skiområder via de 34 moderne liftanlæg, der sørger for, at hele området hænger godt sammen og gør det let og bekvemt at komme rundt i. Området byder på i alt 120 kilometer velpræparerede pister, der strækker sig op i 1.900 meters højde. Pisterne består primært af blå og røde pister, der gør det muligt for hele familien at komme med rundt på bjerget. Til den øvede skiløber, der ønsker lidt udfordring, tilbyder området også 15 kilometer sorte pister, hvor både den 1 kilometer lange Hochmaist-piste og 3,5 kilometer lange Mühlbacher Ostabfahrt er blandt de sværeste nedfarter. Foruden de klassiske pister tilbyder skiområdet Hochkönig også rigtig gode muligheder for at søge eventyr på off-piste og i snowpark. Skiområdet byder faktisk på hele tre forskellige snowparker med varierende aktiviteter for hele familien, hvor man med garanti kan bruge mange timers sjov. Den største og mest populære af de tre er Blue Tomato Kings Park, der indeholder alt, hvad et freestyle-hjerte begærer. Kan man ikke få nok af at køre i park og ønsker at udforske området, er der snowparken Livingroom ved Mühlbach, der byder på udfordringer til både øvede og begyndere. Den sidste snowpark er at finde ved Natrun, der har et mere enkelt set-up, som dermed er velegnet til børn eller begyndere.