Bedste tips til bilturen på skiferie

Hvad er det vigtigste for at få en god kør-selv-ferie? Uanset om det er med eller uden børn. Vi kender alle sammen til, at turen til alperne nogle gange godt kan være lidt lang, så derfor har vi samlet alle vores og JERES bedste tips til kør-selv-ferien.

Billeder Til Forside Kasser8

Den gode kør-selv-ferie

Først og fremmest er det vigtigt, at ferien starter i det sekund man sætter sig i bilen, og så skal man huske på hvad der fungerer for jeres familie. Indlæg de antal pauser der er brug for, er der børn med, vil flere tisse og stræk ben pauser være en fordel. Nogle rastepladser har ikke legeplads, så medtag f.eks. et sjippetov, så bliver der også brugt lidt energi.

Først og fremmest er det vigtigt, at ferien starter i det sekund man sætter sig i bilen, og så skal man huske på hvad der fungerer for jeres familie. Indlæg de antal pauser der er brug for, er der børn med, vil flere tisse og stræk ben pauser være en fordel. Nogle rastepladser har ikke legeplads, så medtag f.eks. et sjippetov, så bliver der også brugt lidt energi. Sørg for at føreren er frisk, så hellere bytte flere gange undervejs. Til underholdning kan man medtage IPad eller en bog. Men døjer man selv eller børnene med køresyge, kan det være bedst blot at kigge ud ad vinduet og følge trafikken i stedet for at se ned.

 

Mange vælger også at køre tidligt fredag så der er mulighed for en overnatning på vejen til Østrig, og hvis man kan køre uden overnatning, er det godt at køre fredag omkring spisetid, så kan medpassagerer eller børn sove om natten. Derudover bør man tjekke vejsituationen inden man tager afsted og mens man kører via. GPS. Der kan på mange strækninger være vejarbejde. Der kan opstå uheld eller kø, som man gerne vil dirigeres udenom.

 

Huskelisten

Selvom man har været på skiferie flere gange eller hvis det er første gang man skal afsted, kan det godt være svært at overskue hvad man skal huske til turen. Vi hjælper jer med huskelisten til jeres kør-selv-ferie.

-       Pas

-       Blå sygesikring

-       Vignetter

-       Euro og mønter til toilet (nogle steder tager ikke kort endnu)

-       Opdateret GPS

-       Karklude og viskestykker (hvis ikke det er inkl.)

-       Sæbe, skraldeposer og toiletpapir

-       Toiletsager og evt. pusletaske

-       Diverse opladere

-       Pamol eller andet vigtig medicin

-       Skitøj, -undertøj og huer samt handsker

-       Afslapningstøj og et sæt pænere tøj

-       Spil, malebøger eller andet underholdning

-       Mad, snacks, drikke og vådservietter til køreturen

-       Skibenzin (små slikposer eller lign. til de små når man kører i lift)

-       Advarselstrekant og gule refleksveste

-       Dit rejsebevis

Behøver ikke kun være film og høretelefoner på bagsædet...
51159286603 5Df6e1e327 K
Hvad skal børnene få tiden til at gå med?

Selvom man kører til aften, vil børnene selvfølgelig ikke sove hele vejen. Derfor kan det være en rigtig god ide at have planlagt noget underholdning hjemmefra, som et nemt at have med i bilen.

I bilen kan man blandt andet spille musikbingo. Spil et kort uddrag af en sang, hvor kunster og sangtitel gættes. Den der først rammer 10 rigtige, vinder en lille præmie.

Man kan pakke en lille æske med forskellige gaver og sætte et tal på. Efter hver time må en pakke åbnes, og så kan man få lidt tid til at gå med det. Kan både være små lege ting, snacks osv. En fordel at give de samme gaver til børnene så der ikke sker uoverensstemmelser.

Derudover kan man printe ruten ud, så er det nemt for børnene at følge med i hvor langt man kommer. Der kan leges andre lege i bilen som f.eks. gul bil eller gæt de forskellige bilmærker.