Så fra nu er det slut med skibus til Aberg – og det har allerede givet Maria Alm et kæmpe løft. Er man nybegynder og aldrig har været på ski før kan man tage liften hele vejen over til Aberg hvor skiskolen holder til og retur igen.
SnowTours tilbyder dobbeltværelser, 3- og 4-sengsværelser. Alle værelser er moderne indrettet i forskellig stil og indrettet med bad, toilet, telefon, kabel-TV, internet og balkon.
Dobbeltværelse: Ca. 22 m2 med dobbeltseng.
Dobbeltværelse 2-3 personer: Ca. 20-25 m2 med dobbeltseng samt ekstra opredning på sovesofa i samme rum.
Dobbeltværelse 2-4 personer: Ca. 22-30 m2 med dobbeltseng samt 2 ekstra opredninger på sovesofa i samme rum.
Beliggenhed:
Hotellet ligger i centrum af Maria Alm og kun 300 meter fra Natrun liften, der nu er direkte forbundet med resten af området.
Faciliteter:
I kælderen findes en lille wellnessafdeling med forskellige saunaer, infrarød kabine, et afslapningsrum og solarium (solarium er mod ekstra betaling.) Man kan ved forespørgsel i hotelreceptionen få uddelt et " Hochkönigkarte ". Dette kort giver adgang til en række fordele i Maria Alm, bl.a. en aften på lysløjpe. Ved nærmere spørgsmål til kortet, kontakt blot receptionen på hotellet.
Øvrigt:
Skikælder med støvletørrer og gratis parkering uden for huset.
Pension:
Halvpension er inkluderet i opholdet, som omfatter morgenmad og aftensmad. På ankomstdagen serveres aftensmaden oftest mellem kl. 18.00 og 20.00 – enten som buffet eller tallerkenservering. Ankommer du senere, bedes du ringe til hotellet på telefonnummeret oplyst på din voucher.
Hvis du ankommer tidligt om morgenen, har du mulighed for at tilkøbe en lækker morgenbuffet. Dette bestilles ved at kontakte hotellet på telefonnummeret oplyst på din hotelvoucher.
På afrejsedagen er morgenbuffeten det sidste måltid, der tilbydes på hotellet. Check out fra hotellet er senest kl. 10:00.
NB:
Enkelte værelser kan afvige fra beskrivelsen
Elbil og parkering
Der er parkeringsmuligheder lige udenfor indkvarteringen. Ankommer du i elbil er der også lade muligheder. I Maria Alm kan der lades med type 2 stik hos Billa eller på hotel Tante Frida. Se alle lade muligheder her.
Turistskat
Turistskatten er ikke inkluderet i rejsens pris, og betales direkte til hotellet eller lejligheden – enten kontant eller med kreditkort. Beløbet pr. person pr. nat varierer afhængigt af destinationen og hotellets officielle klassificering.
Børn er som regel fritaget for turistskat, men aldersgrænsen for fritagelse afhænger af både destination og hotel.
Maria Alm
Maria Alm er en populær skidestination, og med god grund. Maria Alm er beliggende i regionen Salzburg i Østrig og er kendt for sit fantastiske landskab og alsidige terræn, der passer til skiløbere på alle niveauer. Skiområdet byder på masser af muligheder for hele familien og er særligt kendt for de gode skiforhold, der er til børn, samt de mange aktiviteter uden for pisterne. Maria Alm er en del af det store skiområde Hochkönig, der med 120 kilometer pister danner rammerne for en varieret skifornøjelse med udfordringer til hele familien, da området spænder fra bløde børnebakker til udfordrende sorte pister for de mere erfarne skiløbere. Udover at være en fantastisk skidestination er Maria Alm også kendt for sin charmerende landsby og autentiske østrigske atmosfære. Besøgende kan være sikre på at nyde god traditionel mad og drikke i de lokale restauranter og barer efter en dag i det skønne terræn. Derudover er området særligt kendt for sin snesikkerhed, der har backup af adskillige snekanoner, som er med til at sikre gode skimuligheder. Med en skiferie til Maria Alm er der helt sikkert noget at tilbyde til enhver skiløber, uanset niveau eller interesser.
Skiløb i Maria Alm
Maria Alm er et fantastisk skisportssted, der ligger tæt ved skiområderne Hintermoos, Hinterthal, Dienten og Mühlbach i skiregionen Hochkönig, som liftkortet også giver adgang til. Mellem de forskellige områder kører en skibus, hvor gæster med liftkort kører gratis med. Selve skiområdet i Maria Alm er opdelt i to, hvoraf området Natrun er et mindre område omkring Maria Alm by, der er særligt velegnet til nybegyndere og børn, da det med begynderbakker giver de bedste forudsætninger for en god oplevelse med de første sving på ski. Fra Natrun området er det hurtigt og nemt med gondolbanen at komme til det store skiområde ved Aberg. Herfra er der god forbindelse til de øvrige skiområder via de 34 moderne liftanlæg, der sørger for, at hele området hænger godt sammen og gør det let og bekvemt at komme rundt i. Området byder på i alt 120 kilometer velpræparerede pister, der strækker sig op i 1.900 meters højde. Pisterne består primært af blå og røde pister, der gør det muligt for hele familien at komme med rundt på bjerget. Til den øvede skiløber, der ønsker lidt udfordring, tilbyder området også 15 kilometer sorte pister, hvor både den 1 kilometer lange Hochmaist-piste og 3,5 kilometer lange Mühlbacher Ostabfahrt er blandt de sværeste nedfarter. Foruden de klassiske pister tilbyder skiområdet Hochkönig også rigtig gode muligheder for at søge eventyr på off-piste og i snowpark. Skiområdet byder faktisk på hele tre forskellige snowparker med varierende aktiviteter for hele familien, hvor man med garanti kan bruge mange timers sjov. Den største og mest populære af de tre er Blue Tomato Kings Park, der indeholder alt, hvad et freestyle-hjerte begærer. Kan man ikke få nok af at køre i park og ønsker at udforske området, er der snowparken Livingroom ved Mühlbach, der byder på udfordringer til både øvede og begyndere. Den sidste snowpark er at finde ved Natrun, der har et mere enkelt set-up, som dermed er velegnet til børn eller begyndere.