Endnu flere pistekilometer
Kan benene klare mere end de 46 kilometer pister, som skiområdet i Lofer tilbyder? Så er det muligt at opgradere liftkortet, Loferer Alm, til liftkortet 3 Länder Freizeit-Arena, for en lille merpris. Dette liftkort åbner op for endnu en skifornøjelse til skiområdet Steinplatte ved Waidring, der ligger blot 8 kilometer kørsel fra Lofer. Med gondolbanen fra Waidring får du adgang til Steinplattes 42 kilometer pister, der strækker sig op i 1.806 meters højde. Området byder på 15 liftanlæg, funpark, fantastisk panoramaudsigt og gode forudsætninger for verdensklasse sneforhold. De 42 kilometer nedfarter har en overvægt af lette til middelsvære pister, dog stadig med nogle stejle nedfarter fra bjergets top for de mere øvede skiløbere.
En børnevenlig skisportsdestination
Med en skiferie til Lofer, bliver en vellykket skiferie mulig for hele familien. En stor fordel for børn og nybegyndere er, at området har en overskuelig størrelse, hvilket gør det let at udforske og hurtigt at blive tryg ved. Alle pisterne slutter nemlig det samme sted. I bunden af dalen findes et begynderområde med egen træklift og en legeplads, hvor børnene kan slå sig løs. Imens kan forældrene sætte sig på en af de nærliggende hyggelige restauranter eller caféer med fint udkig til børnene i skiområdet.
Garanti for dansk skiskole i familievenligt miljø
Uanset om det er første gang på ski, eller man er en erfaren skiløber, er en skiskole en fantastisk mulighed for at lære eller forbedre sine færdigheder på ski og få mest muligt ud af skiferien. Skiskolen i Lofer tilbyder undervisning til både børn og voksne på alle niveauer og har erfarne danske instruktører, der er kendt for deres venlige og tålmodige tilgang til undervisning. Hvad end det er undervisning for begyndere eller erfarne skiløbere, der ønsker at forbedre deres teknik, er der mulighed for enten private lektioner eller gruppeundervisning, hvor børnene kan lære og samtidig have det sjovt sammen med andre børn på deres eget niveau.