I Sverige finder man et godt udvalg af familievenlige destinationer med fantastiske børneområder, dygtige skiskoler og moderne liftsystemer, der gør det til en fornøjelse for både familiens yngste og ældste at komme på ski.
Børnevenlig skiferie i Sverige
Svenske skisportssteder er kendt for deres optimale forhold til børnefamilier med børneområder og legefaciliteter. De brede og let tilgængelige pister skaber et ideelt miljø for børn og begyndere, som kan tage de første bløde sving på de milde grønne og blå pister. Generelt er skisportsstederne i Sverige særdeles dygtige til at engagere børnene gennem fantasifulde og sjove aktiviteter i sneen, og børnene har derfor rigtig gode forudsætninger for at få nogle gode oplevelser på ski. Skiområdernes dygtige skiskoler, med skandinavisk talende skiinstruktører, formår samtidig at finde på masser af legende aktiviteter, som gør undervisningen sjov for de mindste skiløbere. Selvom Sveriges skisportssteder er velegnet til børnefamilier og nybegyndere, kan de øvede skiløbere sagtens finde udfordringer på de sorte og røde pister eller snowparker. På en skiferie til Sverige er der altså rig mulighed for, at hele familien kan få nogle pistekilometer i benene – og ønsker man endnu mere skiløb, så har de fleste skiområder aftenåbne, oplyste pister, så man kan stå på ski efter mørkets frembrud.