Skiområdet består af 214 kilometer pister mellem Serfaus, Fiss og Ladis, der strækker sig op i 2.820 meters højde. Områdets 214 kilometer pister har varierende sværhedsgrad, og byder på 47 kilometer blå, 112 kilometer røde og 27 kilometer sorte pister. Her kan både den øvede skiløber blive udfordret på de sorte nedfarter, og den let øvede begynder kan i kombination med de mange blå og røde pister få opbygget masser af selvtillid på skiene og samtidig blive udfordret. Desuden danner skiområdet rammerne for en af Alpernes bedste destinationer for børn. Her finder man nemlig alt, hvad et børnehjerte begærer i Kinderschneealm og Murmli Park ved Serfaus og Bertas Børneland ved Fiss-Ladis. Børneområderne byder på både transportbånd, øvelifte, legepladser og masser af aktiviteter og børnesjov. Området har også fremragende skiskoler for børn, så uanset om det er første gang på ski, eller man er en erfaren skiløber, er en skiskole en fantastisk mulighed for at lære eller forbedre sine færdigheder på ski og få mest muligt ud af skiferien. En stor fordel ved skiområdet i Serfaus-Fiss-Ladis er det moderne liftsystem, der gør det let at komme rundt i området. Med områdets 68 hurtige og effektive liftanlæg er der minimal ventetid, hvilket giver mere tid til at nyde pisterne på de sneklædte bjergsider. Snesikkerheden er samtidig høj i området grundet den høje beliggenhed samt et utal af snekanoner, der sikrer sne på pisterne til langt hen på sæsonen.