Liftkort er inkluderet i prisen, og kan fratrækkes ved behov i bookingforløbet. Rummelige og lyse lejligheder beliggende i kort afstand til Wagrain. Alle lejligheder er med nye infrarøde varmekabiner.
SnowTours kan tilbyde følgende indkvarteringer
Lejlighed 2 til maks 5 personer: Ca. 65 m2 med 2 separate soverum med en dobbeltseng. Derudover er der mulighed for en ekstra opredning i det ene soverum. Denne lejlighed har privat sauna. Den har eget badeværelse samt et ekstra separat toilet, stort køkkenalrum, køkken med kogeplade, ovn, mikroovn, kaffemaskine og nødvendigt service. I køkkenet er der også en hyggelig spisekrog.
Lejlighed 1 til maks 6 personer: Ca. 65 m2 med 2 separate soverum med en dobbeltseng. Derudover er der mulighed for en ekstra opredning i begge soverum. Den har eget badeværelse samt et ekstra separat toilet, stort køkkenalrum, køkken med kogeplade, ovn, mikroovn, kaffemaskine og nødvendigt service. I køkkenet er der også en hyggelig spisekrog.
Lejlighed 4 til maks 4 personer: Lejlighed med 2 separate soverum med en dobbeltseng. Den har eget badeværelse samt et ekstra separat toilet, stort køkkenalrum, køkken med kogeplade, ovn, mikroovn, kaffemaskine og nødvendigt service. I køkkenet er der også en hyggelig spisekrog.
Øvrigt
Gratis WiFi
Sauna
Mulighed for levering af morgenbrød
Hund ikke tilladt.
Pension
Der er ikke pension inkluderet i opholdet. I byen ligger der et supermarked, hvor der er gode indkøbsmuligheder. På enkelte indkvarteringer er det mod betaling muligt at få morgenbrød leveret til døren. Dette bestilles i receptionen. Check out fra lejligheden er senest kl. 10:00.
Elbiler og parkering
Der er parkeringsmuligheder lige udenfor indkvarteringen. Ankommer du i elbil er der også lade muligheder.
I Wagrain kan du blandt andet lade med Type 2 stik hos Grafenberg liften eller Flying Mozart. Se alle lade muligheder her.
Turistskat
Turistskatten er ikke inkluderet i rejsens pris, og betales direkte til hotellet eller lejligheden – enten kontant eller med kreditkort. Beløbet pr. person pr. nat varierer afhængigt af destinationen og hotellets officielle klassificering.
Børn er som regel fritaget for turistskat, men aldersgrænsen for fritagelse afhænger af både destination og hotel.
Byen Wagrain
Wagrain er en smuk og charmerende alpeby og er en yderst populær destination for danske skiturister. Wagrain er beliggende i Salzburgerland med en central placering midt imellem de to populære skidestinationer Flachau og St. Johann. De tre dale udgør tilsammen området Snow Space Salzburg, hvilket åbner op for 210 kilometer sammenhængende pister af varierende sværhedsgrad, men med en overvægt af gode blå og røde pister. Med områdets store størrelse er der altså pister til skiløbere på alle niveauer, hvilket gør Wagrain til en perfekt destination for både begyndere, børnefamilier og erfarne skiløbere. Med det varierede skiområde er der således nogle rigtig gode forhold for børnefamilier, med fine børnebakker og mulighed for dansk skiskole. Det er ikke kun på pisterne Wagrain kan levere, det kan byen også. Byen har en hyggelig atmosfære med gode butikker, barer og restauranter, som tilbyder alt fra lokale specialiteter til internationale retter. Derudover byder byen på en række wellness-faciliteter, naturoplevelser samt badeland. Alt i alt er Wagrain en fantastisk skidestination, der tilbyder en god blanding af skiløb, vintersportsaktiviteter, afslapning og hyggelig bystemning.
Skiløb i Wagrain
Wagrain er af gode grunde en velbesøgt skisportsdestination. Området henvender sig nemlig både til dem, der skal til at starte skikarrieren samt de meget øvede og erfarne skiløbere. I Wagrain kan hele familiens behov simpelthen tilgodeses, da de 210 kilometer pister kan tilbyde noget til ethvert niveau. Området har en overvægt af henholdsvis blå og røde pister og et moderne og super effektivt liftsystem, der gør det nemt at komme rundt i området, der strækker sig op i 2.000 meters højde. Det effektive liftsystem med hele 70 liftanlæg forbinder Wagrain med de øvrige nabo-områder, så det er muligt at få gode lange dagsture, hvor man i princippet kan stå på ski hele vejen fra Alpendorf til Zauchensee. Skiområdet i Wagrain ligger mellem de to bjergtoppe Grafenberg og Griessenkarreck. De to bjergtoppe er forbundet af gondolen G-link, der på blot 6 minutter kan tage dig fra den ene bjergtop til den anden.