Sonnhof Royal i Serfaus er centralt beliggende i nærheden af skilifterne og byens livlige centrum, hvilket gør det til et ideelt valg for både skientusiaster og dem, der ønsker at udforske området. Faciliteterne omfatter moderne lejligheder med fuldt udstyrede køkkener, wellnessområde med sauna, samt en hyggelig lounge til afslapning. Der er direkte adgang til stier og skiområder, hvilket sikrer en aktiv og behagelig ferie for hele familien.
SnowTours kan tilbyde følgende lejligheder
Lejlighed til maks 4 personer: Lejligheden er 30 m2. Den er udstyret med et seperat soverum med dobbeltseng. Der er et hyggeligt opholdsrum med et lille køkken og sovesofa til 2 personer. Køkkennet er med 4 kogeplader, køleskab, fryser, og elkedel. Der er et badeværelse med WC og bad. Lejligheden har en lille balkon/terasse.
Serfaus-Fiss-Ladis er en drømmedestination for skiferier til børnefamilier.
Serfaus-Fiss-Ladis er en charmerende skidestination, beliggende i Oberinntal i Østrig nær Schweiz og Italiens landegrænse. I Serfaus-Fiss-Ladis finder man et fantastisk sammenhængende skiområde, der byder på hele 214 kilometer perfekt præparerede pister i varierende sværhedsgrader. Skiløb i Serfaus-Fiss-Ladis henvender sig til alle niveauer, og er en sand drømmedestination for både erfarne og nye skiløbere. Derudover er området kendt for sit børnevenlige skiløb med masser af børneområder og sjove aktiviteter for de små. Udover et super godt skiområde byder Serfaus-Fiss-Ladis på autentisk tyrolsk charme og en hyggelig og rolig bystemning. Området har ikke et stort udbud af afterski, men har til gengæld hyggelige bjergrestauranter og solterrasser, hvor man kan slappe af og hygge sig. Alt i alt er Serfaus-Fiss-Ladis et skiparadis for både børn og voksne, der egner sig godt til skiløbere, der ønsker en rolig skiferie med rigtig godt skiløb, og som byder på noget til alle interesser og niveauer.
Skiløb i Serfaus-Fiss-Ladis
Skiområdet består af 214 kilometer pister mellem Serfaus, Fiss og Ladis, der strækker sig op i 2.820 meters højde. Områdets 214 kilometer pister har varierende sværhedsgrad, og byder på 47 kilometer blå, 112 kilometer røde og 27 kilometer sorte pister. Her kan både den øvede skiløber blive udfordret på de sorte nedfarter, og den let øvede begynder kan i kombination med de mange blå og røde pister få opbygget masser af selvtillid på skiene og samtidig blive udfordret. Desuden danner skiområdet rammerne for en af Alpernes bedste destinationer for børn. Her finder man nemlig alt, hvad et børnehjerte begærer i Kinderschneealm og Murmli Park ved Serfaus og Bertas Børneland ved Fiss-Ladis. Børneområderne byder på både transportbånd, øvelifte, legepladser og masser af aktiviteter og børnesjov. Området har også fremragende skiskoler for børn, så uanset om det er første gang på ski, eller man er en erfaren skiløber, er en skiskole en fantastisk mulighed for at lære eller forbedre sine færdigheder på ski og få mest muligt ud af skiferien. En stor fordel ved skiområdet i Serfaus-Fiss-Ladis er det moderne liftsystem, der gør det let at komme rundt i området. Med områdets 68 hurtige og effektive liftanlæg er der minimal ventetid, hvilket giver mere tid til at nyde pisterne på de sneklædte bjergsider. Snesikkerheden er samtidig høj i området grundet den høje beliggenhed samt et utal af snekanoner, der sikrer sne på pisterne til langt hen på sæsonen.
Aktiviteter i sneen hvor alle kan have det sjovt
Det sammenhængende skiområde ved Serfaus-Fiss-Ladis byder udover de klassiske pister også på et utal af offpiste muligheder og veludstyrede snowparker. Her finder man hele 6 funparker, blandt andet Fun Area og Freestyle Circus, der har udfordringer til hvert niveau, hvor både børn og nybegyndere kan prøve kræfter med freestyle disciplinen, mens erfarne freestylere kan køre gode sessions på de mange hop, kickers og rails. Til de eventyrlystne er området også et sandt vinterparadis for langrendsløbere. I alt er der 30 kilometer langrendsløjper, der både er at finde i dalen og oppe i selve skiterrænet. Løjperne er af forskellige sværhedsgrader, dog med flest løjper til den mere øvede langrendsløber.