Norefjell er et af Norges skiperler med under to timers kørsel fra Oslo. Norefjellstua er moderne og nyrenoverede lejligheder med ski in/out lige ved en blå piste, så her kan hel familien være med. Lejlighederne har sydvendt balkon.
Man skal være 20 år og opefter for booking.
Alle der bor i Norefjell lejlighederne og Norefjell Ski og Spa har gratis adgang til en mindre pool samt fitnessrummet. Der kan købes adgang til spaafdelingen i receptionen hvis der er ledig kapacitet. Pris til spaafdelingen for 2 timer er 390 kr. pr. person pr. dag.
Lejligheder: Alle lejligheder har et veludstyret køkken, en fin stue og skiskab som kan aflåses.
Lejlighed med plads til 6 personer: Lejligheden er ca. 57 kvm. Der er 2 toiletter og 2 separate soverum. Et soveværelse er med dobbeltseng, det andet soverum er med to køjesenge.
Lejlighed med plads til 8 personer: Denne type lejlighed har 3 separate soverum. Lejligheden er ca. 70 kvm. har to toiletter. Der er to værelser med familiekøje og et værelse med dobbeltseng.
Skiferie for hele familien i Norefjell
Norefjell er en dejlig og charmerende perle i Norge. På blot under to timer fra Oslo er Norefjell beliggende. Med 30 forskellige pister og 14 lifte finder du det perfekte udvalg til familien, da området både byder på grønne, blå, røde og sorte pister. Norefjell har hele tre børneområder og to funparker. I Norefjell er der en forrygende udsigt fra mange af boligerne, og de ligger lige ved skibakken.
Skiløb i Norefjell
Norefjell er i alt på 26 kilometer piste fordelt på 30 skibakker og 14 lifte. I Norefjell er der 6 restauranter på bakkerne med ski in/out, så frokosten kan også nydes på pisten. Norefjells længste nedfart er 6,5 kilometer og over 1000 højdemeter. De grønne pister er perfekte til barnets første skitur, men de sorte bakker kan også give udfordring til den rutinerede skiløber. For de unge mennesker findes der både funpark, skicross og self-timer.
Er du til andet end alpint, findes der også over 200 km langrend i Norefjell. Her får man virkelig også lov til at opleve den norske smukke natur helt tæt på. Terrænet er meget varieret for både alpine skiløbere såvel som langrend.