Området byder på sjove aktiviteter for alle familiens medlemmer samt smukke langrendsruter til de eventyrlystne. Med en skiferie til Norefjell får man en perfekt kombination af et overskueligt og varierende skiområde, hvor både børn og voksne kan blive aktiveret og udfordret, mens man sammen får sjove oplevelser i sneen.
Skiløb i Norefjell
Norefjells skiområde har en overskuelig størrelse, hvilket gør det nemmere at udforske og hurtigere at blive tryg ved. Områdets 32 kilometer pister strækker sig op i 1.188 meters højde, og pistekilometerne er fordelt i et pistenetværk på 30 skipister med en variation af 9 grønne, 11 blå, 7 røde og 3 sorte pister, som er forbundet af 14 skilifter, der gør det nemt at komme rundt og opleve hele området. Med pister i alle sværhedsgrader kan nybegyndere såvel som erfarne skiløbere blive udfordret i Norefjell. Særligt på toppen finder man mange grønne og blå pister, som er helt ideelle til børn og begyndere, mens de mere erfarne skiløbere kan søge udfordringer på de røde og sorte pister længere nede mod bunden. Områdets længste piste er hele 6 kilometer, så her er der altså rig mulighed for at nyde udsigten og den friske bjergluft. Kan familien ikke få nok skiløb, så kan man nyde et par ekstra ture ned ad pisterne efter aftensmaden, når pisterne et par gange om ugen bliver oplyste til aftenskiløb.