Skal betales direkte på indkvarteringsstedet og udgør Euro 3,10 pr. dag for alle personer over 17 år. Børn 7-16 år er Euro 1,55 pr. dag. Under 7 år er gratis.
Berchtesgaden
Berchtesgaden er en charmerende, hyggelig og stemningsfuld by beliggende i de fantastiske bayerske alper tæt på den østrigske grænse. Byen er omgivet af utrolige bjerglandskaber og er kendt for at være et fantastisk skiområde for især børnefamilier og begyndere. Berchtesgadens skiområder består af 6 mindre skiområder med gode muligheder for både alpint skiløb samt langrendsløb. Udover skiløb og langrend er der også masser af andre aktiviteter at tage sig til i Berchtesgaden. Her kan man opleve de utrolige saltminer, det store badeland eller den charmerende by, der er kendt for sin bayerske arkitektur og kultur. Samtidig byder Berchtesgaden også på et stort antal hyggelige restauranter, hvor man kan nyde den lokale bayerske mad og drikke. Med sit gode skiområde, spændende aktiviteter og charmerende atmosfære er der ingen tvivl om, at en skiferie til Berchtesgaden vil efterlade uforglemmelige minder for hele familien.
Skiløb i Berchtesgaden
Berchtesgaden består af de 6 mindre skiområder: Obersalzberg, Götschen, Hochschwarzeck, Jennerbahn, Rossfeld og Zinken, der tilsammen byder på 30 liftanlæg og 50 kilometer pister, der strækker sig op i 1.800 meters højde. Pisterne er helt ideelle til nybegyndere og børn, da der er en overvægt at gode blå og røde pister. Den mere øvede skiløber kan dog også blive udfordret på de få, men gode, sorte pister i det smukke område. Uanset om man er nybegynder eller erfaren skiløber, vil det altså være muligt at finde pister, der passer til ens niveau. Med liftkort til Berchtesgaden har man adgang til alle områdets pister og liftanlæg samt transport med busserne, der forbinder skiområderne. Det er altså muligt at besøge et nyt område hver dag og dermed nyde tiden i sneen uden, at ferien bliver for ensformig. Derudover er Berchtesgaden kendt for sine fantastiske langrendsruter, der snor sig gennem det smukke landskab. Med mere end 75 kilometers løjper er der ruter for både begyndere og erfarne langrendsløbere, hvor man kan vælge mellem forskellige længder og sværhedsgrader.
At køre selv til enten Norge, Sverige eller Alperne for en skiferie er en oplevelse, der kombinerer friheden ved roadtrip med muligheden for at nyde fantastiske naturscenerier.
Østrig: Husk Vignette. Vignetten kan købes online eller ved grænsen og skal placeres synligt på forruden.Den koster ca 12 Euro for 10 dage.
Tyskland/Østrig/Norge/Sverige: Det er et lovkrav at man har vinterdæk på fra 1. nov til 1. april. Pak gerne snekæder med så I kan komme frem ved kraftige snebyger. Dog ikke et krav.
Husk at pakke bilen ordentligt; skiudstyr, varmt tøj, mad og drikkevarer til turen gør kørslen mere behagelig. Vær også opmærksom på vejforholdene, især om vinteren, da sne og is kan påvirke kørslen.
Rejsen er kør selv. Langt de fleste indkvarterings steder har check ind efter kl 15 på ankomst dagen. Og check ud er normalt kl 10.00 på afrejsedagen. De nøjagtige tider finder du på din hotel voucher som du modtager når hele rejsens pris er betalt.